Kurser og Efteruddannelse 

EUC Lillebælt tilbyder kurser og efteruddannelse inden for følgende fagområder:

  • Arbejdsmiljøkurser, lovpligtige samt statsstøttede AMU arbejdsmiljøkurser
  • Inventor/Artcam (CAD)
  • Guld- og sølvsmede kurser
  • Miljø
  • Transport & Logistik
  • Ledelsesudvikling
  • Grundkurser til postbranchen
  • "Bløde" kurser, f.eks. kvalitetsbevidsthed og produktionsstyring og samarbejde
  • Mekanisk reparation og vedligehold
  • Teknisk sprog
  • Generel kompetenceafklaring
  • Projektforløb for ledige
  • Udvikling af kurser i forhold til virksomhedernes behov
  • FVU test

EUC Lillebælt har kapacitet og know-how til at yde optimal fleksibilitet i forhold til alle vore kunder: Virksomheder, elever, studerende og kursister.

Vi tilbyder kurser med meget kort varsel, typisk inden for kortere uddannelsesforløb. Det er ikke noget særsyn, at en virksomhed ringer en fredag formiddag med et behov, og at medarbejderne starter undervisning mandag morgen. Så fleksibelt og serviceminded arbejder EUC Lillebælt. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har årelang erfaring med en bred vifte af uddannelser, kurser og individuelt tilrettelagte undervisningsforløb, som styres i en kundeorienteret og omstillingsparat struktur. Desuden råder skolen over en medarbejderstab, som er bredt fagligt og teoretisk sammensat, fra håndværkere til cand.mag'er.

Vores uddannelseskonsulenter kommer gerne ud i virksomhederne og afdækker uddannelsesbehovet. Tid, sted og indhold aftales i tæt samarbejde med kunden, og kurset gennemføres, når det passer ind i virksomhedens planlægning. Vi gennemfører uddannelsesaktiviteter ca. 50 uger om året, og undervisningen kan foregå i virksomheden eller på skolen. Vi gennemfører også uddannelsesplanlægning for den enkelte person med henblik på individuelt tilrettelagt opkvalificering.

EUC Lillebælt samarbejder med virksomheder i alle størrelser, organisationer, folkeskoler og andre uddannelsesinstitutioner, AF samt kommunale myndigheder.

Kurser udvikles i tæt samarbejde med virksomhederne og de enkelte afdelingers eksperter indenfor de enkelte områder.

Kontakt vores kursusmedarbejdere og få en aftale:

Jette_kontor.jpg                  Susanne-kursusafd.jpg

Jette Hansen
Tel. 7920 1200

 

 Susanne Møller Pedersen
 Tel. 7920 1202

 

 

smedeuddannelser

DOWNLOAD HER
og læs om de forskellige muligheder