EUC Lillebælt

Teknikervej 2,
7000 Fredericia

Tlf. +45 7920 1111
E-mail info@eucl.dk

CVR 68501113
EAN 5798000553927

Facebook
Instagram
Linkedin

Bliv elev

Praktikcenteret

På EUC Lillebælt tilbyder vi skolepraktik på følgende uddannelser, hvis ikke du har fundet en elevplads:

  • Lager- og terminaluddannelsen
  • Smedeuddannelsen
  • Industrioperatøruddannelsen
  • Procesoperatøruddannelsen
  • Produktør

Bliver du optaget i skolepraktik, vil skolepraktikcenteret fungerer som din ”mester”.

Optagelse

Hvis du vil optages i praktikcenteret, skal du sørge for at leve op til EMMA-kriterierne:

E: Egnethed

Du skal bestå grundforløbet og skolen skal vurdere, om du er egnet fagligt såvel som personligt til videre uddannelse. Vi tager udgangspunkt i dine karakterer, din stabilitet/dit fremmøde og din evne til at overholde mødetider og aftaler.

Personlige kvalifikationer, som eksempelvis evne til at samarbejde, motivation og engagement, spiller også en rolle for, om du bliver optaget i skolepraktik.

M: Mobil geografisk

Du skal være aktiv søgende efter praktikpladser, også selv om de ligger et stykke fra din bopæl. Som skolepraktikelev er du ansat af skolen, der således tilrettelægger dit arbejde som skolepraktikant. Elever i skolepraktik vil desuden blive sendt i praktik (virksomhedsforlagt undervisning) i en virksomhed.

M: Mobil fagligt

Hvis du bliver tilbudt en praktikplads i en beslægtet branche, frem for den du ønsker dig mest, skal du acceptere denne. Du skal acceptere virksomhedsforlagt undervisning i små og store virksomheder og inden for alle beslægtede brancher.

A: Aktivt søgende

Du skal kunne dokumentere, at du aktivt har forsøgt at skaffe dig en ordinær praktikplads, så husk at gemme en kopi af dine ansøgninger, afslag og evt. kontaktpersoner. Det gør sig gældende under hele din skolepraktiktid.

Bliv elev

Er du klar til en spændende hverdag, som forbereder dig på din fremtidige karriere? Bliv en del af et fagligt og socialt studiemiljø med både teoretisk og praktisk undervisning.

Ansøg nu

Bliv kontaktet af en vejleder

Du kan blive kontaktet af en af vores vejledere. Send os dine oplysninger og beskriv kort det emne, du gerne vil snakke med os om.

Bliv kontaktet