EUC Lillebælt

Teknikervej 2,
7000 Fredericia

Tlf. +45 7920 1111
E-mail [email protected]

CVR 68501113
EAN 5798000553927

Facebook
Instagram
Linkedin

Sikker mail

Bliv elev

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Skolen har en virksomhedsdatabase, der til stadighed opdateres med hensyn til behovsrelaterede EVE-uddannelser i forhold til det lokale og regionale arbejdsmarkeds behov.

Skolen udbyder en række uddannelser som specialer, der specielt er rettet mod den primære målgruppe af ufaglærte, faglærte og kortuddannede inden for jern- og procesindustrierne, samt det postale område under transport- og logistikområdet.

Beskrivelsen er opdelt i følgende hoved- og underafsnit:

Politik

Skolen udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., hvis hovedformål er at:

  • Bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med det lokale og regionale arbejdsmarkeds behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling.
  • Medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemerne på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt.
  • Give voksne mulighed for at forbedre såvel deres erhvervskompetence som deres personlige, almene og faglige kompetencer gennem mulighederne for at opnå grundlæggende, formel kompetence inden for de erhvervsrettede grunduddannelser.
Strategi

Skolens bestyrelse vil i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og skolens daglige ledelse sikre, at skolens afdelinger i en forstærket dialog med arbejdsmarkedets parter, virksomheder, jobcentre og regionen udvikler og tilbyder uddannelsestilbud, der til stadighed tilgodeser brugernes ønsker og behov for kvalificeret erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Værdigrundlag

Skolen er et udviklings- og kompetencecenter til gavn for den enkelte borger og det omkringliggende samfund.

Skolen servicerer den enkelte borger, virksomheder og erhvervsliv lokalt, regionalt og landsdækkende med erhvervsrettede uddannelser og efteruddannelseskurser af høj kvalitet, individuelt tilpasset og på et lønsomt grundlag i et moderne og udviklende uddannelsesmiljø, der vægter god og rettidig service højt.

Værdier
  • Kvalitet og kundeservice
  • Fortsat udvikling
  • Åbenhed, troværdighed, tillid og samarbejde
  • Fleksibilitet
Vision

Det er skolens vision at gennemføre uddannelse for borgere og virksomheder i samfundet ud fra skolens værdigrundlag, således at regeringens målsætning om uddannelse kan opfyldes.

For at underbygge ovenstående vision er der indgået et formaliseret skolesamarbejde imellem en række skoler i Region Syd om gennemførelse af erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse for at sikre, at såvel store som små og mellemstore virksomheder har tilstrækkelig mulighed for at opkvalificere deres medarbejdere.

Skolesamarbejdet muliggør et stort geografisk dækkende udbud af voksen- og efteruddannelse i og uden for Trekantområdet, som giver såvel enkeltpersoner/borgere som virksomheder et bredt og kvalificeret tilbud om realkompetenceudvikling.

Skolens bestyrelse og de lokale uddannelsesudvalg medvirker aktivt ved en prioritering af behov og tilkendegivende ønsker om efteruddannelse.

Bestyrelsen arbejder for at sikre, at skolen fører en aktiv og behovsorienteret arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik i regionen.

Målsætning

Behovet for uddannelses- og realkompetenceudvikling afdækkes blandt andet ved hjælp af:

  • De regionale arbejdsmarkedsråds analyser og kvartalsopgørelser
  • Dialog og koordination med jobcentre, kommunerne, erhvervsråd, faglige organisationer og erhvervsorganisationer
  • Egen virksomhedsdatabase
  • Virksomheder og netværk
  • Samarbejde mellem regionens erhvervsskoler
  • Involvering af skolens bestyrelse, lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg
Udbudsprincipper

Skolens overordnede strategi og målsætning for kontakt til det lokale og regionale arbejdsmarked, suppleret med skolens markedsføringsplan, understøtter de overordnede målsætninger i den lokale, regionale og nationale arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Skolens bestyrelse, ledelse og lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg drøfter prioriteringerne inden for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområder.

Skolen ønsker, hvor det er muligt, at udlicitere opgaver til andre udbydere (private såvel som offentlige) under forudsætning af, at kvalitet og pris er på niveau i forhold til skolens værdisæt.

Det forudsættes, at udliciterede opgaver gennemføres i henhold til gældende love og bekendtgørelser, samt at de beskrevne krav til uddannelsesmål opfyldes. Kurser der har været udsat for udlicitering skal gennemføres på skolens adresse.

Udliciterede opgaver evalueres og kundetilfredsheden måles både hos kursist og virksomhed.

Udbudsformen gennemføres som en delvis offentlig licitation eller som en indbudt licitation af f.eks. 3 private og offentlige udbydere.