EUC Lillebælt

Teknikervej 2,
7000 Fredericia

Tlf. +45 7920 1111
E-mail info@eucl.dk

CVR 68501113
EAN 5798000553927

Facebook
Instagram
Linkedin

Bliv elev

Studieretninger

På HTX skal du vælge en studieretning. Vores HTX-uddannelser er inddelt i fire studieretninger, som du skal vælge én af. Vi har en naturvidenskabelig, en bioteknologisk, en kommunikativ og en teknologisk studieretning, der hver består af to studieretningsfag, der alle arbejder forskelligt. Studieretningen er derfor med til at forme din uddannelse, eftersom du vælger de fag, som du synes er spændende.

Det er fælles for studieretningerne, at der ofte arbejdes projekt- og problemorienteret, hvor vi løser problemstillinger i virkelighedsnære cases. Her vil studieretningerne anskue problemet fra deres perspektiv og anvende forskellige metoder og processer til at finde en løsning.

Grundforløbet

I begyndelsen af din HTX-uddannelse starter du på et grundforløb. Det varer tre måneder og forbereder dig på at kunne vælge den studieretning, som passer dig bedst. Herefter starter du på et studieretningsforløb, der varer de resterende 2 år og 9 måneder af uddannelsen.

Grundforløbets opbygning

Grundforløbet er fælles for dig og dine studiekammerater på HTX. Her møder du både obligatoriske fag som dansk, engelsk, matematik og samfundsfag samt nogle af de studieretningsfag, som vi udbyder. Derudover får du undervisning i et naturvidenskabeligt grundforløb, der indebærer fagene biologi, fysik, kemi og produktudvikling, hvor sidstnævnte er et tværfagligt forløb med teknologi og samfundsfag.

Med grundforløbet får du det bedst mulige grundlag for at vælge din studieretning. Dit endelige valg af studieretning træffer du i samarbejde med dine kontaktlærere og forældre på baggrund af dine interesser og din deltagelse i den daglige undervisning, workshops, fælles forældremøde og en obligatorisk evalueringssamtale.

I slutningen af grundforløbet vil der være to workshops, der foregår over to dage hver, hvor du får mulighed for at prøve to studieretninger af. På den måde får du lov til at snuse til forskellige studieretningsfag- og metoder, og heraf vælge i hvilken retning, du vil gå.

Grundforløbet afsluttes med prøver i naturvidenskabelig grundforløb og produktudvikling. Prøverne er interne, obligatoriske prøver, som tæller med i dit samlede eksamensresultat.

Studieretninger på HTX Lillebælt

I de første tre måneders grundforløb får du erfaring med gymnasiets fag og studieretninger. I slutningen af grundforløbet skal du vælge, hvilken studieretning du vil fortsætte i. Studieretningerne består af to hovedfag, som er i fokus, mens du også har obligatoriske fag og valgfag. Studieretningen vælges på baggrund af dine interesser, kompetencer og fremtidsudsigter.

En HTX-uddannelse er adgangsgivende for de fleste videregående uddannelser, da de naturvidenskabelige fag oftest er på A- eller B-niveau. Samtidig er HTX også adgangsgivende til alle andre videregående uddannelser – såfremt du opfylder de specifikke adgangskrav.

På HTX arbejdes projektorienteret, og du bliver deraf f.eks. introduceret til, hvordan man som forsker arbejder i virksomhederne, og hvordan processen fra idé til produkt fungerer. Dermed klædes du på til videre uddannelse og arbejde gennem arbejdsmetoder, der tager udgangspunkt i virkeligheden.

Har du allerede en idé om, hvad du efterfølgende vil studere, kan du med fordel vælge studieretning efter dette.