EUC Lillebælt

Teknikervej 2,
7000 Fredericia

Tlf. +45 7920 1111
E-mail info@eucl.dk

CVR 68501113
EAN 5798000553927

Facebook
Instagram
Linkedin

Bliv elev

Vejledning på HTX

Når du søger optagelse på HTX, kan du komme til en vejledende samtale med vores studievejleder, Marianne Thomsen, som er meget interesseret i dine intentioner med en HTX-uddannelse.

I hele dette forløb er dine forældre naturligvis involveret. Når først du er optaget på HTX, er både du og dine forældre velkomne til at kontakte enten studievejlederne Marianne Thomsen & Susanne Uhd Pedersen, pædagogisk koordinator Kristina Back, rektor Lars Hansen eller evt. en lærer for at drøfte dit videre forløb.

Mød vores vejledere

Marianne Lind Thomsen
Lektor/studievejleder
+4579201253
mari237h@eucl.dk
Susanne Uhd Pedersen
Lektor
+4579201254
susa715b@eucl.dk

Vejledning

Studievejledningen

I studievejledningen kan eleverne få vejledning i forhold til alt, hvad der har med gennemførelsen af HTX-uddannelsen på EUC Lillebælt at gøre.

Vejledningen kan enten være kollektiv for alle i klassen eller individuel på vejlederens kontor.
Kollektiv vejledning kan handle om:

  • Større skriftlige opgaver
  • Valgfag
  • Uddannelsesarrangementer
  • Eksamen
  • Klasserumskultur

Den kollektive vejledning vil foregå i timer inden for skemaets normale rammer.

Individuel vejledning kan handle om:

  • Personlige forhold/problemer (sociale, økonomiske, psykiske)
  • Ønske om besked til klassens lærere om elevens studieforhold
  • Problemer med aflevering af skriftligt arbejdee
  • Studieteknik
  • Problemer med organisering af elevens skolearbejde
  • For højt fravær
  • Kronisk sygdom/behandling i skoletiden
  • Ønske om studieretningsskift
  • Ønske om uddannelsesskift

Du kan selv opsøge studievejlederen eller få en aftale via elevadministrationen. Er det en samtale, der tager længere tid, og som helst skal foregå uden afbrydelser, kan den ligge uden for skemaets normale rammer.

Man kan også blive bedt om at komme til samtale hos studievejlederen. Det kan f.eks. være lærerteamet for klassen, som beder studievejlederen om at indkalde eleven, eller det kan være vejlederen, der indkalder på grund af for højt fravær eller manglende afleveringer. Man kan få et brev eller blive kontaktet på skolen, hvis vejlederen ønsker en samtale.

Du kan få hjælp til de fleste problemer hos studievejlederen. Vejlederen har tavshedspligt, så det er trygt at henvende sig, hvis der opstår et problem, der har indflydelse på skolegangen. Er der problemerne så store, at vejlederen ikke kan hjælpe med at løse dem, kan du blive hjulpet videre til mere specifik hjælp.

At gå til studievejlederen er en ret, så det giver ikke fravær. Man skal blot give sin lærer besked - og så naturligvis gå tilbage til undervisningen, når samtalen er slut.

Studievejlederen på HTX tager sig af gennemførelsesvejledning, mens rådgivning om uddannelse efter HTX primært er Studievalg Syds ansvar. Vejlederen herfra kommer på EUC Lillebælt hver anden tirsdag, hvor der er mulighed for at få rådgivning om videregående uddannelse.

Imødegåelse af frafald

På HTX Lillebælt gør vi en målrettet indsats for at imødegå fravær. Denne indsats sker i et samarbejde mellem klassens teamlærere, studievejledningen og skolens ledelse.

Vi har fokus på at give eleverne tilbud om lektiehjælp og lektiecafeer for at hjælpe de elever, som har behov for ekstra faglig støtte.

Studievejledningen inddrages aktivt i opfølgningen på fravær og derigennem på fastholdelse af eleverne.

Lærerteamet følger op på fravær hver uge og inddrager om nødvendigt studievejledningen og (ind til eleven bliver 18 år) forældrene samt skolens ledelse i dette arbejde.

Herudover har vi et tæt samarbejde med UU-Fredericia.

Partnerskabsaftale

Syddansk Uddannelsesaftales forslag til imødegåelse af udfordringer.

Fælles for HTX, HHX, STX og 2-årigt VUC

  • Udvikling af nye studieretninger med særlig fokus på naturvidenskab og piger.
  • Underviserne vejleder om videregående studier som en integreret del af dagligdagen, og skaber derigennem motivation til at læse videre.
  • Øge tilbuddene om lektiehjælp, lektiecafeer og oprettelse af læsegrupper i 2.g, for at fastholde de skoletrætte elever.
  • Samarbejde med virksomheder der aftager studerende med LVU, MVU og KVU om praktikforløb.
  • Øge den geografiske spredning af HTX og HHX i udkantsområderne, via underafdelinger. Evt. via et samarbejde med de almene gymnasier, der lægger lokaler til.

Studievalg og eVejledning

Studievalg og eVejledning yder landsdækkende vejledning om videregående uddannelse og erhverv. Studievalg er ude på skolerne, hvor de laver arrangementer, workshops og tilbyder individuel vejledning løbende til eleverne på Gymnasiet HTX Lillebælt. eVejledning tilbyder digital vejledning i form af chat, sms, mail og telefonopkald.

Vejledningen ved både Studievalg og eVejledning er uafhængig af de videregående uddannelsesinstitutioner. Vores viden om videregående uddannelse i Danmark er bred. Vi stiller spørgsmål til vejledningssøgende og forventer, at vejledningssøgende er aktivt deltagende.

Vi er gode til at finde frem til information og kan hjælpe med at formidle kontakt til specialister på det enkelte studium. 

Hvad kan Studievalg og eVejledning vejlede mig om?

  • Tvivl vedrørende valg af videregående uddannelse
  • Supplering af fag efter htx
  • SU til videregående uddannelse
  • Informationssøgning – f.eks. brug af ug.dk
  • Uddannelse i udlandet

Hvordan får jeg fat i Studievalg og eVejledning?

Studievalg-vejleder Gitte er på Gymnasiet HTX Lillebælt ca. hver anden tirsdag. Du kan booke tid til en samtale via bookstudievalgsyd.dk – vælg EUC Lillebælt. Du kan også kontakte Gitte via Gitte@studievalg.dk eller 7266 5582 (læg tydelig besked med navn og mobilnummer)

eVejledning kan kontaktes via eVejledning.dk eller via 7022 2207 – de har åbent alle ugens dage.

Bliv elev

Er du klar til en spændende hverdag, som forbereder dig på din fremtidige karriere? Bliv en del af et fagligt og socialt studiemiljø med både teoretisk og praktisk undervisning.

Ansøg nu

Bliv kontaktet af en vejleder

Du kan blive kontaktet af en af vores vejledere. Send os dine oplysninger og beskriv kort det emne, du gerne vil snakke med os om.

Bliv kontaktet