EUC Lillebælt

Teknikervej 2,
7000 Fredericia

Tlf. +45 7920 1111
E-mail [email protected]

CVR 68501113
EAN 5798000553927

Facebook
Instagram
Linkedin

Sikker mail

Bliv elev

Traditionelt håndværk og teknologi

På smedeuddannelsen vil du komme til at arbejde med forskellige metaller og bl.a. lære, hvordan man kan bukke, klippe, bore og valse. Du lærer at samle delene ved svejsning, så det færdige produkt kan monteres. Smedehåndværket er fulgt med tiden og derfor er teknologien et vigtigt værktøj i dagligdagen.

Smedeuddannelsen (EUX)

Om uddannelsen

I dag er smedehåndværket mere end at hamre på en armbolt. Smeden benytter sig af den nyeste teknologi, og derfor vil du i løbet af uddannelsen stifte bekendtskab med CNC-styrede maskiner og CAD/CAM tegneprogrammer, der effektiviserer design- og fremstillingsprocessen.

  • Opstart: Der er opstart på grundforløbet i august og januar.
  • Varighed: Uddannelsen varer 2,5-4,5 år, afhængigt af hvad du vælger at specialisere dig i.
  • Tilmelding: Du tilmelder dig uddannelsen på optagelse.dk

Uddannelsens opbyning

Efter grundforløbet skal du finde en læreplads, hvorefter smedeuddannelsens hovedforløb veksler mellem praktik i en virksomhed og undervisning på skolen. Længden af hovedforløbet afhænger af, hvilket speciale du vælger.

Hos EUC Lillebælt kan du efter grundforløbet specialisere dig som:

  • Bearbejdningssmed (trin 1) – 2,5 år
  • Rustfast klejnsmed (trin 1+2) – 4,5 år
  • Klejnsmed (trin 1+2) – 4,5 år
  • Energiteknik (trin 1+2) – 4,5 år

Specialernes varighed er inkl. grundforløb.

Som bearbejdningssmed lærer du at bukke, skære og klippe og bliver derudover introduceret for svejsning og montering af dele.

Som rustfast smed specialiseres du i arbejdet med rustfri materialer som aluminium, kobber og rustfrit stål. Her lærer du at bearbejde og formgive materialerne og at kvalitetssikre projekter, så de lever op til de lovmæssige krav.

Som klejnsmed specialiserer du dig i at fremstille ting i materialer som jern og stål. Du kan fremstille både mindre og store konstruktioner, der kan være alt fra brandtrapper og dekorationer i smedejern til maskindele og kraner.

Som smed energiteknik specialiserer du dig i at komme til at arbejde med alle former for rør og anlæg til eksempelvis drikkevand, central- og fjernvarmeanlæg, solfangere, jordvarmeanlæg, aircondition og Power-To-X mv. Og du kommer til at svejse og montere dele til færdige elementer samt programmere og udføre kvalitetskontrol på halv- og helautomatiske bearbejdningscentre

Se LUP (Den lokale undervisningsplan) for Smed her:

Den lokale undervisningsplan - Smed (GF2)

Den lokale undervisningsplan - Klejnsmed (HF)

 

Adgangskrav

Du skal have bestået 9./10. klasse med mindst karakteren 02 i dansk og matematik.

EUX

Det er muligt at tage smedeuddannelsen som EUX. På den måde kan du kombinere din smedeuddannelse med en gymnasial uddannelse (HTX) og deraf få dit svendebrev sammen med en studentereksamen.

Økonomi

Når du har fået en uddannelsesaftale, vil du modtage elevløn i både skole- og praktikperioderne. Hvis din uddannelsesaftale ikke dækker grundforløbet, kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år.

Undervisere

EUC Lillebælt er en moderne skole, hvor læring, faglighed og socialt samvær går hånd i hånd. Vores undervisere holder sig løbende opdateret på de nyeste tendenser inden for deres fag. På den måde er du sikret, at du lærer det, som en arbejdsplads forventer af dig.

For at give dig de bedst mulige vilkår for din uddannelse, holder vi os løbende opdateret med de nyeste materialer og maskiner, således at du har moderne udstyr og redskaber til rådighed.

Skolen er desuden dybt forankret i det lokale miljø, hvor vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder. Der er derfor rig mulighed for at finde en læreplads, og herfra koble din undervisning sammen med det, du skal lave i praksis på lærepladsen.

Skoleoplæring

Hvis du ikke finder en læreplads efter at have bestået grundforløb 2, har du mulighed for at komme i skoleoplæring.

Fremtidsmuligheder

Efter du har færdiggjort smedeuddannelsen står mulighederne åbne for dig. Efterspøgslen på smede er stor, og der er masser af virksomheder, der arbejder med metal, som du kan søge arbejde hos. Alternativt kan du starte dit eget smedeværksted.

Desuden åbner smedeuddannelsen muligheden for at videreuddanne dig. Du kan eksempelvis uddanne dig til produktionsteknolog, energiteknolog, diplomingeniør eller maskinmester.

”Min force har hele tiden været, at jeg kunne koble min viden som smed på teorien bag begge videregående uddannelser. [...] Som smed har jeg fået en god forståelse for den praktiske proces – f.eks. om der vil opstå problemer i forhold til produktionen af en bestemt ting.”

Citat: Andreas, der er udlært smed fra EUC Lillebælt, som har videreuddannet sig til produktionsteknolog og siden hen maskiningeniør.

Tager du smedeuddannelsen som EUX, kan du benytte dig af de ovenstående muligheder og derudover søge optagelse på en videregående uddannelse.

Bliv en del af EUC Lillebælt

Er du klar til at starte på en erhvervsuddannelse?

På EUC Lillebælt kan du dykke ned i netop det fag, du finder mest interessant, og på den måde tage første skridt mod en karriere i erhvervslivet. Samtidig med fagligheden får du mulighed for personlig og social udvikling i et spirende studiemiljø med højt til loftet.

Bliv elev

Søg optagelse på EUD/EUX

Hvis du er klar til at ansøge om plads på EUD/EUX, kan gå direkte til ansøgningssiden her.

 

Ansøg nu

Bliv kontaktet af en vejleder

Du kan blive kontaktet af en af vores vejledere. Send os dine oplysninger og beskriv kort det emne, du gerne vil snakke med os om.

Bliv kontaktet