EUC Lillebælt

Teknikervej 2,
7000 Fredericia

Tlf. +45 7920 1111
E-mail [email protected]

CVR 68501113
EAN 5798000553927

Facebook
Instagram
Linkedin

Sikker mail

Bliv elev

Lær og forstå et håndværk

Erhvervsuddannelserne har det til fælles, at alle elever lærer et håndværk og får samtidig et teoretisk funderet grundlag for at udøve det i praksis. Dermed kombineres teorien, som du lærer på skolen, med arbejdet, som du praktiserer på en læreplads eller i skoleoplæring.

Hos EUC Lillebælt tilbyder vi én fagretning, der retter sig mod forskellige uddannelser:

  • Teknologi, byggeri og transport

Du kan starte på en erhvervsuddannelse ved at finde en læreplads på forhånd, og ellers kan du finde en, mens du går på grundforløbet. Efter endt grundforløb veksler uddannelsens hovedforløb skiftevis mellem oplæring i en virksomhed og undervisning på skolen. I oplæringsforløbene er du lærling i en virksomhed, mens du har obligatoriske fag og valgfag i skoleperioderne.

 

Uddannelsens muligheder

Uddannelsens opbygning

Når du begynder på en erhvervsuddannelse, starter du med et grundforløb. Grundforløbet er todelt og består af grundforløb 1 (GF1) og grundforløb 2 (GF2). De to forløb varer hver 20 uger (6 måneder), hvilket samlet svarer til et skoleår.

Grundforløb 1

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, eller blev du færdig sidste år, skal du starte på GF1 – medmindre du på forhånd har en aftale med en virksomhed. Forløbet varer 6 måneder, hvor du får lov til at snuse til de forskellige uddannelsesområder. Her skal du vælge hvilken fagretning, som du vil beskæftige dig med på uddannelsen.

Gennem forløbet præsenteres du for grundlæggende erhvervsfaglige kompetencer og viden, som klargør dig til at vælge, hvilken erhvervsuddannelse du vil fortsætte med i GF2. Du beslutter dig derfor først endeligt efter GF1.

Grundforløb 2

Er du over 25 år, har du en aftale med en virksomhed eller er det mere end et år siden, at du tog din afgangseksamen fra 9./10. klasse?

Hvis det er gældende for dig, skal du starte direkte på GF2. Dette er også fortsættelsen til GF1 - her har du valgt, hvilken retning du vil gå. Derfor målretter forløbet sig hovedforløbet, og giver dig praksisnær undervisning, der passer til den valgte uddannelse. På GF2 vil du have en kombination af grundfag og erhvervsfag.

Uddannelser

Download følgende PDF’er og læs om dine muligheder

Dit Valg Din Uddannelse Brochure
dit-valg-din-uddannelse-brochure.pdf
Download
Liste Over Uddannelser 2022
liste-over-uddannelser-2022.pdf
Download

EUX

Hvis du både har mod på en erhvervs- og boglig uddannelse, og vil holde alle muligheder åbne, så er EUX noget for dig.

Hos EUC Lillebælt kan du tage flere af uddannelserne som EUX. Her kan du kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse (HTX). På den måde får du både et svendebrev og en studentereksamen, hvilket åbner muligheder for både at komme i arbejde inden for dit fag eller søge ind på en videregående uddannelse, der har med dit fag at gøre. Det kan eksempelvis være arkitekt, bygningskonstruktør, datalog, ingeniør og mange flere.

Er målet både at kvalificere dig til en videregående uddannelse og at kunne praktisere et håndværk, er EUX en oplagt mulighed. Det kan være en stor fordel at have kendskab til det praktiske håndværk, når man tager en videregående uddannelse.

Desuden giver EUX også adgang til andre videregående uddannelser. Det kan dog være nødvendigt at tage gymnasiale suppleringsfag, hvilket også er muligt med en EUX.

Uddannelser med EUX grundforløb og hovedforløb:

  • Smedeuddannelsen
  • Procesoperatør
  • Tømrer

Uddannelser med EUX grundforløb:

  • Personvognsmekaniker
  • Industritekniker
  • Automatiktekniker
  • Elektriker

OBS! Hvis du vil fortsætte med EUX på en af disse uddannelser, skal du tage hovedforløbet på en anden skole.

Ny mesterlære

Kan du ikke vente med at komme i arbejde?

På de fleste af vores uddannelser har du mulighed for ny mesterlære. I stedet for at tage grundforløbet, foregår det første år af din uddannelse som praktisk arbejde i en virksomhed eller hos en mester, der oplærer dig i et fag. Herefter starter du på hovedforløbet på samme måde som de, der har taget grundforløbet.

Erasmus+

Drømmer du om at opleve, hvordan man arbejder inden for dit fag i udlandet?

I samarbejde med Erasmus+ har du på EUC Lillebælt mulighed for at komme på ophold i udlandet.

Erasmus+ er EU’s uddannelsesprogram, der styrker tværnationale samarbejder mellem organisationer og institutioner. EUC Lillebælt har i gennem mange år gennemført internationaliseringsprojekter i Erasmus+ regi, og har på baggrund af det fået tildelt VET Mobility Charter, der sikrer, at elever i fremtiden også kan komme til udlandet. Gennem vores erfaring med at sende elever afsted, har vi opbygget et stort netværk i Europa som stadigvæk udbygges.

El og byggeri

Mekanik

Metalafdelingen

Procesafdelingen

Transport og logistik

Studiemiljøet på EUC Lillebælt

På EUC Lillebælt kan du dykke ned i netop det fag, du finder mest interessant, og på den måde tage første skridt mod en karriere i erhvervslivet. Samtidig med fagligheden får du mulighed for personlig og social udvikling i et spirende studiemiljø med højt til loftet

Søg optagelse på EUD/EUX

Hvis du er klar til at ansøge om plads på EUD/EUX, kan gå direkte til ansøgningssiden her.

 

Ansøg nu

Bliv kontaktet af en vejleder

Du kan blive kontaktet af en af vores vejledere. Send os dine oplysninger og beskriv kort det emne, du gerne vil snakke med os om.

Bliv kontaktet